Ægte Rødt er netop godkendt af Valgnævnet.


Du kan nu afgive din vælgererklæring.


På forhånd TAK!


Stifter, Erik Risom

Vil du også gerne bo i et velfungerende Danmark?


Du kan aktivt bidrage til vores fælles fremtid!


Giv din vælgererklæring eller - endnu bedre - bliv en del af fællesskabet i partiet Ægte Rødt.


DU kan også være med til at løfte Danmark.

Ægte Rødt

Principprogram


( Den korte version )

Lighed:

Et stykke til alle


Den samlede samfundskage er rigelig stor til, at der kan blive et stykke til alle; men i stedet er der nogle, der tilraner sig et stadigt større stykke på bekostning af stadigt flere.

Det skal laves om!

Et opgør med kapitalens utøjlede og hæmningsløse rovdrift på jordens ressourcer, nedbrydelse af miljøet og grove udnyttelse af mennesker. 

Ledighed:

Langt bedre vilkår for ledige.


Ledige skal senest ved dagpengeophør tildeles et fuldtidsjob på overenskomstmæssige vilkår. Ved manglende job får borgeren fortsat forsørgelse svarende til dimittendsats. Kontanthjælp afskaffes. 

Kommunen får således et incitament til at skaffe borgeren i ordinær beskæftigelse.

Gevinsten er en til stadighed opkvalificeret arbejdsstyrke, der indgår ligeværdigt i det sociale arbejdsliv og opnår tålelige levevilkår.

Omsorg:

Børn og ældre skal have trivslen og værdigheden tilbage.


Institutionerne og ældreplejen skal løftes til et niveau som i sidste årtusinde.

Bemandingen skal øges så trygheden genskabes og den sunde trivsel genopstår.

Det skylder vi de ældre og vore børn!

Beskæftigelse:   

Virksomhederne skal påtage sig deres samfundsmæssige ansvar.

 

Pålæg om ansættelse af ledige frem for beskæftigede. Virksomheden tildeles økonomisk kompensation til den nyansatte ledige.

Der skal indføres fastholdelsesansvar for ældre medarbejdere og etableres varige ældrejobs og handicapjobs.

Langt lempeligere adgang til værdige tilbagetrækningsordninger for seniorer.

Erhverv:                             

Den miljøtunge produktion skal reguleres omhyggeligt.

 

Virksomheder med høj forurening skal omlægges. Eventuel støtte til virksomheder med ”røde tal” i miljøregnskabet skal bortfalde.

Tilskyndelse til grøn produktion. Stimulering af bæredygtig vækst. Yderligere innovation i udviklingen af klimaneutrale produkter baseret på omfattende recirkulering.


Klima/Miljø/Energi:                                

Fokus på mindre forbrug.


Opgør med forbrug som livsstil. 

Det nødvendige forbrug skal primært bestå i skånsomt forarbejdede og bæredygtige produkter væsentligst fra nærområderne.

Reducering af drivhusgasser til et for kloden holdbart niveau via forcering af den grønne omstilling i internationalt bindende aftaler. 

Klimahensyn vejer tungere end profit.    

Syge:

Humane forhold for syge og nedslidte.


Varigt syge skal tildeles pension, hvor det er kommunen, der skal løfte bevisbyrden, hvis den mener, at borgeren er for rask til pension.

Slut med at jagte ubetydelig arbejdskraft ud af nedbrudte og nedslidte mennesker.

Et påstået arbejdskraftudbud er aldrig et mål i sig selv.


Familien / Børn:

Ligestilling af alle familliekonstellationer.


Det er barnet, der definerer en familie.

Familien skal have mulighed for - og frihed til - at tilrettelægge sin virkelighed.

Der skal etableres fleksible arbejdsmarkeds-ordninger, der tilgodeser familiens særlige behov. 




Ægte  Rødt  er  opstået  som  den  naturlige  politiske  modbølge  til:


- nedbrydelsen af velfærden

- ødelæggelsen af den offentlige sektor

- udnyttelsen af ledige som gratis arbejdskraft

- manglen på rettigheder for syge

- behandlingen af sårbare og udsatte

- syltningen af entydige pensionssager

- uværdigheden i ældreplejen

- præstationssamfundets nedbryningen af - især - unge

- EUs tiltagende magttilraning

- nedlæggelsen af kommunale arbejdspladser 

- de kvalitetsforringende ansættelsesstop

- ræset mod bunden

- den forøgede ulighed

- den øgede fattigdom der breder sig

- den tiltagende egenforsikring i stedet for velfærd

- den usmagelig leflen for kapitalen

- de abnorme skattelettelser til de der har mest


Du  kan  nu  tilkendegive,  at  du  ønsker,  at  partiet  bliver  opstillingsberettiget  til  det  kommende  folketingsvalg  ved  digitalt  at  afgive  din  vælgererklæring.





Vi  har  brug  for  DIT  tilsagn,  da  det  kræver  mere  end  20.000  erklæringer  at  komme  på  stemmesedlen.

( Det  kan  lyde  som  mange,  men  det  er  kun  godt  200  pr.  kommune.  -  Så  DIN  erklæring  er  også  VIGTIG! )


På forhånd tak.

Ægte Rødt

  Stifter, Erik Risom  


Økonomi:                           

En længe ventet økonomisk regulering skal finde sted

 

En mærkbar skattebaseret forhøjelse af alle udhulede sociale indkomster.

Når indkomsterne øges fra bunden, vil det skabe altovervejende øget indenlandsk efterspørgsel og heraf følgende øget indenlandsk produktion og beskæftigelse bl.a. via en lempelig pengepolitik.

På det finanspolitiske område skal de offentlige udgifter øges og skatterne tilsvarende.

Uddannelse:                      

Reducere ressourcespildet og minimere manglende arbejdskraft.

 

Lærepladsgaranti inden et uddannelsesforhold kan indledes.

Modvirke uddannelsessnobberiet og skabe bedre forhold for de professionsuddannede, så disse velfærdsuddannelser igen bliver attraktive.

Vi vil arbejde for højere SU; men også for en reduktion af ledighedsskabende videregående uddannelser.

Sundhed:    

I årtier er sundhedsvæsenet og psykiatrien blevet udhulet.

  

Denne udsultning skal ophøre.

Tildeling af helt nødvendige ressourcer til et område i nød skal tilvejebringes, så erhvervet igen kan tiltrække og fastholde arbejdskraft og løse sine helt basale opgaver. I særdeleshed i en tid med langt flere ældre samt et stort ophobet og uopfyldt behov i psykiatrien, hvor især mange unge lider.

Tro:                                     

Enhver anerkendt tro skal respekteres og kunne udøve sit virke.

 

Religioner er ligestillede. Den statslige indblanding i religiøse spørgsmål er uværdig.

Enhver trosudøvelse skal anerkendes, så længe den holder sig indenfor dansk lovgivning. 



Digitalisering / Teknologi:

Kritisk men åben tilgang til udviklingen.


Løsninger med henvisning til hvad teknologien fremtidigt vil kunne skabe, er en henvisning til løsninger der ikke findes.

Først når teknologien er på plads kan der etableres nødvendige og holdbare tiltag.

Kritisk tilgang til digitaliseringens udkomme og en derfor nødvendig skepsis til værdien - indtil valide testforsøg er tilvejebragt.   

Videnskab / Forskning:

Øgede midler til forskning.


Den eksterne finansiering har den bivirkning, at forskerne søger midler til "sikker" forskning.

Den økonomiske afhængighed fører til mindre skelsættende og "ny" forskning, der kunne have større samfundsmæssig betydning og effekt. 

De "bestilte" forskningsresultater genererer meget begrænsede videnskabelige resultater.

Der skal være langt større forskningsfrihed. 


Skole:                                 

Udfordrende undervisning.

  

Eleven og forældrene skal forstå lærerens lederrolle i klassen og respektere denne.

Eleven skal udfordres på et - for den enkelte - passende niveau.

De allersvageste elever skal (igen) udelukkende deltage i alternative tiltag, således at de traditionelle klasser kan fungere fagligt og socialt.

"Inklusionen" var en dyr (spare)fejl - især menneskeligt.

Ligestilling:         

Alle er lige. - Og der er ingen, der er mere lige end andre.

   

Et af vore vigtigste punkter er lighed. Derfor vil enhver form for ligestilling være central for vores politik.

Anerkendelse, respekt og værdighed er de bærende elementer.


 


Lighed  -  Frihed  -  Fællesskab



Ægte Rødt er et nyt dansk parti, der baserer sin politik på et nutidigt og menneskeligt syn på vores fælles virkelighed. 


Vi er et moderne venstreorienteret parti, der er befriet for gamle anskuelser grundlagt på forældede ideologier.


Vi ønsker et nyt samfundssystem, hvor der er plads og frihed til alle, og især til de der nu er udenfor.


    Vi er - frem for alt - et ærligt socialt parti, der erkender at velfærd koster, men at alternativerne er endnu dyrere.    




- Ægte Rødt ønsker at genetablere den tabte velfærd i Danmark


- Ægte Rødt er udsprunget som en naturlig konsekvens af de seneste mange års politiske højredrejning


- Ægte Rødt går ind for lighed, retfærd og humanisme


- Ægte Rødt har førsteprioritet på det der handler om mennesker, miljø og velfærd




Vi kalder det:


RØD  - med sund fornuft!



Vil du være medlem? 

Kultur:                                

Kultur stimulerer vore sanser og skaber udvikling og fællesskaber.

 

Kulturen skal stille spørgsmål til vores opfattelse af virkeligheden samt stimulere til nytænkning og forandring.

Kulturen og kunstens påvirkning af vore sanser bidrager til et rigere liv som menneske og er derfor nødvendig og vigtig. Både for os som enkeltindivider og for de grupperinger vi indgår i.

Udlændinge:                      

Vi må aldrig have nok i os selv.

 

Det er bydende nødvendigt, at Danmark tager det minimum af flygtninge vi har påtaget os.

I et internationalt samarbejde er det altafgørende at alle byder ind og bakker op.

Vi har ikke kun et internationalt ansvar.

Vi har et menneskeligt ansvar.

Militær:                             

Vi er afhængige af hinanden.

 

Den øjeblikkelige situation påfører os en nødtvungen forøgelse af de militære opgaver og en større økonomisk indsprøjtning for at løfte vores internationale sikkerhedsforpligtelser.

Og vi skal også samtidigt forberede os bedre på cyberangreb, anslag imod kritisk infrastruktur og tech-krig.  

  


Europa:                              

Mastodonten der slap løs

 

EU var i sin oprindelse en kul- og stålunion.

Siden et handelssamarbejde.

I dag er det en overstatslig enhed med deraf følgende alt for stor magt som den tager fra medlemslandene og derved udhuler demokratierne.

Vi vil have større selvbestemmelse til de enkelte lande samt tilvejebringelse af grundliggende retsstatsprincipper i alle medlemslande.

Internationalt:                   

Det er en fælles opgave.

 

Uligheden i verden og klimatruslen er for os de væsentligste punkter i det internationale samarbejde.

Danmark skal medvirke til at konfliktnedtrappe og reducere verdens flygtningestrømme ved aktiv deltagelse i løsninger med baggrund i deres udspring.

Skat                                    

Skattesystem der reducerer de alt for store indkomstforskelle.

 

Retfærdige skatter skal genskabes.

Det er ærefuldt og agtværdigt at betale så høj en skat som muligt og derved være en stor bidragyder til hele fællesskabets bedste, så velfærden kan genoprettes. 

Et fællesskab, der omfatter en velfærd, der skal være for alle.



Velfærd  &  Lighed

unsplash